Indlæg fra Bonde Due

Har I set min hustru? Elsebeth Gyldenstjerne! En bortløben kvinde, som har brudt den hellige ægtepagt! Min hustru er hun - og ingen andens! Har du set hende? Har du?
Elsebeth! Elsebeth!

Overalt i Vendsyssel har jeg efterlyst hende – på sysseltinget i Hjørring – på Hvetbo ting – overalt – men alle de onde mennesker ler mig ud!!

I som ser så lykkelige ud – hjælp mig til min lykke! Hjælp mig til min ret! Thi hvad Gud har sammenføjet, må intet menneske adskille.

Er der nogen af jer, der har givet hende husly? Kredit? –I ved noget, jeg kan mærke det på jer! I skjuler noget for mig! – Hvorfor vender I jer fra mig, alle I goe mennesker?

Jeg vil jer ikke noget ondt, jeg vil jo bare – tale med et menneske. Jeg er jo bare et menneske – som hver og en af jer! Jeg tigger ikke om penge! Jeg tigger og be'r om at måtte få min lykke, min unge hustru tilbage! Elsebeth!

Alle kender hendes navn, jo, jeg ser det på jeres miner! Men mig, hendes rette ægtemand, ham kender I ikke – ham vil I ikke kendes ved! Ingen! – Jeg er Bonde Due! Forlad mig, om jeg har fornærmet nogen – jeg er ikke mig selv – uden min hustru, Elsebeth! – Elsebeth!

Goe mennesker, sig mig hvad I ved! Jeg ved, at sladderen går, man hører så meget men – intet må komme mig for øren – mig, den bedragne ægtemand!

Det kunne være jer, mine goe herrer! Det kunne være jer, der stod hvor jeg står i dag – til spot og spe –! mens min hustru, min bortløbne hustru lever i sus og dus, et eller andet sted end stedet hvor hun hører hjemme – i ægteskabet!!

Jeg ved meget vel, at jeg har slået hende. Jeg ved, at jeg er et uhyre, når jeg har drukket for meget – men det er jo ikke mig – det er ånden i flasken. Hvorfor er der ingen, der vil hjælpe mig med at fordrive denne ånd? Jeg er jo slet ikke sådan.

Nå – skål! – og skide være med det hele. Lad hende bare more sig med den kedelige biskop Stygge – jeg hader ham som pesten. Brændevinen er min eneste ven, og den er mere trofast end nogen kvinde, og den gør mig altid glad, når jeg får nok af den.
Skål! – oh – brændevin – oh – brændevin.

Hvor er du Elsebeth – kom her Elsebeth, så skal jeg banke dig blå og gul som farverne i dit våbenskjold – ja I kan bare komme an alle sammen – så skal jeg smadre jer.

Hvad skete der? Hvorfor ligger jeg her i rendestenen? Nåh – men hvad, jeg ligger egentlig meget godt, så jeg snupper mig lige en lille lur – gid at jeg aldrig vågner op igen.