Historien Bag

Baggrund:

Hjørring Kommune blev i marts 2006 valgt som kulturarvskommune. ”I Stygge Krumpens fodspor” var en af de 5 kulturarvs delprojekter, som knytter sig til Hjørring kulturarvskommune projekter. Efterfølgende har kommunen haft fokus på at bevare, synliggøre og formidle kulturarven og at fortælle den historie, kulturarven bærer. Resultatet af indsatsen kulminerede i december 2011, hvor TV2s familiejulekalender ”Ludvig og Julemanden” foregik i Vendsyssel med Børglum Kloster som primær location og Stygge Krumpen på rollelisten.



Stygge Krumpen i kulturarvsprojektet:

”I Stygge Krumpens fodspor” omhandler egnens middelalderlige kulturhistorie. Bispen for Vendelbo Stift var centralt placeret som medlem af Rigets råd (datidens svar på Folketinget), og deltog derfor også i det internationale magtpolitiske spil. Derfor havde Vendsyssel, med Hjørring som retslig hovedstad, en betydelig indflydelse, der rakte ud over selve Vendsyssel.

Historisk baggrund:

Det var ved sysseltinget i Hjørring vendelboerne mødtes for at afgøre de vigtigste retssager, som blev dømt af biskoppen. Sådan en begivenhed tiltrak udover de gejstlige også kræmmere, gøglere og andet godtfolk fra både Danmark, Sverige og Norge. Det var en betydelig indtægtskilde for byens borgerskab og ikke mindst for handelsstandsforeningen, som dengang hed ”Sankt Knuds Gilde”.

 


  


  


Stygge Krumpen er et lokalt udviklingsprojekt i Vendsyssel, der siden 2008 har arbejdet på at skabe et historisk inspireret fortælle-univers omkring de bevarede Stygge Krumpen fakta. Universet er unikt for Vendsyssel - og hensigten er, at alle med interesse i at skabe vækst, oplevelser og forretning, kan være med til at folde universet ud. I 2011 bliver Stygge Krumpen anvendt som fortælling i årets TV-julekalender på TV2.

Krumpen.dk - post@krumpen.dk