Sang og Musik

I Stygge Krumpen Dagene skal både lokale og tilrejsende kor og musikere indgå som elementer i både teaterdelen og folkelivet. Der vil blive spillet og sunget tidstypisk

musik både på scenerne og i gadelivet. I teaterdelen indgår kor såvel som hofmusikere og sangere både som underholdning og som en del af den planlagte kunstneriske helhed.

I gadelivet optræder sanggrupper, kor, instrumentalister og sangere mere individuelt med deres eget repertoire, som dog er underlagt kravet om tidstypiskhed dvs. musik ældre end ca. 1550. Der er på nuværende tidspunkt tilsagn om deltagelse fra sangere og adskillige musikere fra lokale kor, musikgrupper, musikskole og enkeltinstrumentalister.  

Som centrum og musikalsk tema er Margrethemessen, Florens Rosa (O blomstrende rose), som er skrevet til Børglum Kloster, et centralt musiktema, som vil blive inddraget i næsten alle sammenhænge. Kjeld Silberbauer Andersen, Musik- og koransvarlig for Stygge Krumpen Dagene

 


  


  


Stygge Krumpen er et lokalt udviklingsprojekt i Vendsyssel, der siden 2008 har arbejdet på at skabe et historisk inspireret fortælle-univers omkring de bevarede Stygge Krumpen fakta. Universet er unikt for Vendsyssel - og hensigten er, at alle med interesse i at skabe vækst, oplevelser og forretning, kan være med til at folde universet ud. I 2011 bliver Stygge Krumpen anvendt som fortælling i årets TV-julekalender på TV2.

Krumpen.dk - post@krumpen.dk